Nyt:

Budskab til Marija 25. marts 2024

“Kære børn! I denne nådens tid, bed sammen med mig om at det gode må vinde i jer og omkring jer. På en særlig måde, små børn, bed forenet med Jesus på vej til Sit kors. Læg menneskeheden, som vandrer uden Gud og uden Hans kærlighed, i jeres bønner. Vær bøn, vær lys og vidne for alle dem I møder, små børn, så den nådefulde Gud må være jer nådig. Tak, fordi I har svaret på mit kald.”

Budskab til Mirjana 18. marts 2024

“Kære børn, gennem Guds barmhjertige kærlighed er jeg hos jer. Derfor, som mor kalder jeg jer, til at tro på kærligheden – kærligheden som er i foreningen med min Søn. Gennem kærligheden hjælper I andre, til at åbne deres hjerter og lære min Søn at kende og at elske Ham. Mine børn, kærligheden oplyser jeres hjerter ved min Søns nåde, og vokser i jer og skænker jer fred. Mine børn, hvis I lever i kærlighed og lever i min Søn, vil I have fred og være lykkelige. I kærligheden ligger sejren. Tak!”

Ekstraordinært budskab til Ivan d. 20. oktober 2023

“Kære børn! I dag opfordrer jeg jer til at bede for fred. I denne tid, er freden truet på en særlig måde, og jeg beder jer på ny om faste og bøn i jeres familier, og til at opmuntre andre til at bede for fred. Kære børn, jeg ønsker at I forstår situationens alvor, og at meget af det, der vil ske, afhænger af jeres bøn og udholdenhed. Kære børn, jeg opfordrer jer, til for alvor at begynde at bede og faste. Tak, fordi I har svaret på mit kald.”

Klik her for at se tidligere budskaber: Budskaber 2023

eller find under overskriften Budskaber, budskaber fra tidligere år.

Kig gerne rundt på siden – måske finder du noget du ikke havde regnet med!